Vejlukning: Søndag 20. juni

Vejlukningerne vil ske i perioden mellem kl. 11.15 - 18.00. Vejkortene på denne side viser, hvor og hvornår vejlukningen er.

Særligt påvirkede områder:

  • Give: kl. 11.15 - 18.00
  • Blue Horse / Tørskind: kl. 11.00 - 14.40
  • Uhrhøj (Vejle): kl. 11.15 - 12.15 + kl. 14.00 + 15.00
  • Området hvor feltet befinder sig (kortvarig påvirkning af trafikken)

Det meste af ruten søndag er ikke lukket. Derfor er det kun de områder i Give, Blue Hors / Tørskind og Uhrhøj, hvor der vil være vejlukninger. Resten af ruten vil ikke være lukket, men trafikken bliver standset i en kortere periode i takt med at cykelløbet bevæger sig rundt på ruten. 

Lukkede veje og sluser

  • De røde prikker på kortene markerer en vejlukning på en sidevej til ruten.
  • De blå ringe er sluser. Sluserne må kun benyttes til særlige ærinder - bl.a. udkørende sundhedspersonale.     

Husk at klikke på billedet for at zoome ind og se netop dit område. 

 

Vejlukning kl.  11.15 - 18.00 - Give 

Store dele af Give er lukket mellem 11.15 - 18.00 søndag 20. juni. Rundstrækningen i Give er en lukket rute, og derfor medfører det en række vejlukninger. Området, som rundstrækningen i Give danner ring om, er også lukket for trafik. 

Klik på kortet for at zoome ind på dit område

Signatur vejlukning

Vejlukning kl.  11.00 - 14.40 - Blue Horse / Tørskind

Søndag bliver et område ved Blue Horse / Tørskind lukket for trafik. Der bliver etableret en rundstrækning for rytterne i dette område, og derfor er det nødvendigt at lukke området helt. 

Klik på kortet for at zoome ind på dit område

Signatur

Vejlukning kl. 11.15 - 12.15 + kl. 14.00 - 15.00 - Uhrhøj (Vejle)

Når feltet nærmer sig Vejle, bliver krydset ved Gormsgade og Jellingvej lukket, og trafikken bliver ledt videre ad en omvej. Vi forventer, at vejen er spærret i op til 30 min.  

Klik på kortet for at zoome ind på dit område

Signatur

Midlertidig vejspærringer kl.  11.15 - 18.00  

Mens løbet er i gang vil der være midlertidige vejspærringer i det område, hvor løbet foregår. Men der vil ikke være permanente vejlukninger. Du må dog påregne lidt ekstra transporttid i perioden, hvor løbet bliver afviklet. Derudover opfordrer vi til at vise hensyn i trafikken særligt denne dag. 

Så bor du ikke i området, hvor der er vejlukninger (kortene for Give, Blue Hors/Tørskind og Uhrhøj), vil du kun opleve korte perioder, hvor trafikken standses mens cykelløbet kører forbi.

Klik på kortet for at zoome ind på dit område

Trafiktelefon

Har du spørgsmål til lukningen af veje og gader, er du velkommen til at kontakte Anlæg & Infrastruktur på 76 81 23 27 på hverdage mellem kl. 9-14. Du kan også sende en mail på anlaeginfrastruktur@vejle.dk.

Akut-telefon

Opstår der en akutsituation mens DM i Give afvikles kan du fra 17. - 20. juni benytte akut-telefonen på 114.